Din online menopausespecialist
Mindre gætteri. Mere sammenhæng – og masser af støtte.
Overgangsalderen kommer uden manual. Symptomerne kan være mange, svarene få, og det kan være svært at vide, hvad der egentlig foregår. Hos Menokind Care hjælper vi dig med at skabe sammenhæng i symptomer, behandling og næste skridt – og vi følger dig hele vejen undervejs.
af kvinder i overgangsalderen modtager ikke den rette behandling
Digital – men nærværende
Uanset hvor du befinder dig, fysisk, biologisk eller mentalt, møder vi dig dér. Med faglighed, overblik og respekt for det, du står i.
Der findes ikke én rigtig måde at opleve overgangsalderen på. Derfor tager vi udgangspunkt i dig, dine symptomer og din hverdag.
Du møder menopauseeksperter, som kender overgangsalderen indefra – og som tager dine symptomer alvorligt, også når de ikke passer ind i én kasse.
Her er ingen hurtige løsninger, men faglighed, nærvær og en fælles forståelse af, hvad der er på spil.
Kom i gang på få minutter
Vi har gjort det enkelt og trygt. Din konsultation foregår over video, og bagefter har du adgang til en sikker beskedtråd, hvor du kan stille spørgsmål, dele tanker og oplevelser og få faglig støtte, når du har behov for det. På den måde stopper konsultationen aldrig.
Book din tid
Det hele starter med, at du besvarer en række spørgsmål, der sender dig enten i gynækologens eller specialsygeplejerskens kalender. Her vælger du konsultationsform, tidspunkt og bestiller eventuelt blodprøver. Du kan også vælge et forløb og dele betalingen op i rater, hvis det passer bedre.
Udfyld screening
Du får en mail med et link til vores screening, som hjælper os med at forberede os og se dine symptomer, din historik og din situation i sammenhæng, før vi mødes.
Mød din nye allierede
Konsultationerne hos Menokind Care har plads. Plads til det, der fylder – også det, der kan være svært at sætte ord på. Derfor har vi afsat 30–40 minutter til hver konsultation.
Start din behandling
I konsultationen lægger vi sammen en plan, der tager udgangspunkt i dine symptomer, din situation og dine ønsker. Hvis det er relevant, kan vores læger udskrive recepter, og vi kan henvise til ultralyd eller andre undersøgelser.
Mærk at vi er her
Behandlingen stopper ikke ved videokonsultationen. Vi ved godt, at spørgsmålene hober sig op. Derfor har du mellem konsultationerne en direkte linje til os, hvor du kan stille spørgsmål, dele tanker og oplevelser og få både faglig og menneskelig støtte, når du har brug for det.
PRISER OG FORLØB
Vores ydelser er bygget op omkring det, kvinder ofte savner mest: tid, omsorg, faglighed og en plan. Nogle har brug for én konsultation og et klart svar. Andre har brug for opfølgning og justering undervejs. Derfor findes der ikke ét rigtigt forløb hos os – kun det, der giver mening for dig.
Book en gratis 15-minutters afklarende samtale
- Få svar på dine spørgsmål og et ærligt billede af, hvordan Menokind Care kan hjælpe.
- Tal fortroligt med en menopauseekspert om dine symptomer og bekymringer.
- Gå fra samtalen med større klarhed, bedre overblik og en plan for, hvad der giver mening for dig.
Første konsultation - specialsygeplejerske
- Tal med en sygeplejerske med særlig viden om overgangsalder, hormoner og hormonbehandling.
- Få hjælp til at forstå de behandlingsmuligheder, der findes.
- Få en skræddersyet behandlingsplan og recepter ved behov.
Første konsultation - speciallæge
- Få en grundig lægefaglig vurdering af din menopausale situation.
- Dyk ned i komplekse symptomer, tidligere behandlinger eller særlige hensyn.
- Få hjælp til de behandlingsvalg, der kræver særlig medicinsk ekspertise.
Første konsultation - testosteron
- Gennemgå dine fremskridt og de symptomer, der fortsat fylder.
- Se på, hvad behandlingen har ændret – og hvad der stadig fylder.
- Tilpas behandlingen, så den passer bedst muligt til dig.
Opfølgende konsultation - specialsygeplejerske
- Gennemgå dine fremskridt og de symptomer, der fortsat fylder.
- Se på, hvad behandlingen har ændret – og hvad der stadig fylder.
- Tilpas behandlingen, så den passer bedst muligt til dig.
Opfølgende konsultation - speciallæge
- Følg op på forløbet og de symptomer, der fortsat fylder.
- Følg op på din behandling og de ændringer, du har oplevet.
- Justér behandlingen, hvis der er behov for det.
FORLØB OG KLIPPEKORT
Klippekort og forløb - Mini - specialsygeplejerske
- Første konsultation og én opfølgende konsultation samlet i én pakke.
- Et godt valg til dig, der ønsker hjælp til at komme i gang.
- Spar penge sammenlignet med enkeltstående konsultationer.
Klippekort og forløb - Midi - specialsygeplejerske
- Første konsultation og tre opfølgende konsultationer samlet i én pakke.
- Tid til justeringer, spørgsmål og løbende opfølgning.
- Spar penge sammenlignet med enkeltstående konsultationer.
Klippekort og forløb - Maxi - specialsygeplejerske
- Første konsultation og fire opfølgende konsultationer samlet i én pakke.
- Tæt støtte gennem hele opstarts- og behandlingsforløbet.
- Spar penge sammenlignet med enkeltstående konsultationer.
Klippekort og forløb - Mini - speciallæge
- Første konsultation og én opfølgende konsultation samlet i én pakke.
- Et godt valg til dig, der ønsker hjælp til at komme i gang.
- Spar penge sammenlignet med enkeltstående konsultationer.
Klippekort og forløb - Midi - speciallæge
- Første konsultation og tre opfølgende konsultationer samlet i én pakke.
- Tid til justeringer, spørgsmål og løbende opfølgning.
- Spar penge sammenlignet med enkeltstående konsultationer.
Klippekort og forløb - Maxi -special læge
- Første konsultation og fire opfølgende konsultationer samlet i én pakke.
- Tæt støtte gennem hele opstarts- og behandlingsforløbet.
- Spar penge sammenlignet med enkeltstående konsultationer.
Vores patienter siger det bedre
Læs, hvordan andre kvinder har oplevet et forløb hos Menokind Care, og hvad det har betydet for dem.
Læn dig trygt op ad os
Overgangsalderen foregår ikke én konsultation ad gangen. Derfor fortsætter dialog, sparring og støtte mellem konsultationerne – præcis så meget, som du har brug for.
For os giver det ikke mening at starte en behandling, tale sammen i 30 minutter og derefter sende dig ud ad døren på egen hånd.
Derfor fortsætter kontakten mellem konsultationerne. Du kan skrive til os, når der opstår spørgsmål, når du oplever ændringer, er i tvivl om noget eller har brug for sparring undervejs.
Nogle skriver meget. Andre skriver næsten ikke. Begge dele er helt fint.
Det vigtigste er, at du ved, at hjælpen ikke stopper, når videokonsultationen slutter. Vi ser os selv som en aktiv del af dit forløb og som en kind og faglig sparringspartner, du kan trække på undervejs.
Masser af klarhed, støtte og omsorg
Spørgsmål og svar om forløbet
Her har vi samlet korte svar på de mest almindelige spørgsmål og svar. Du kan også række ud til os med spørgsmål på klinik@menokindcare.com eller læse vores FAQ.
Hvordan kan I hjælpe mig?
Overgangsalderen viser sig sjældent som ét afgrænset problem – og sjældent på én måde. Måske kæmper du med søvn, humør, energi eller hedeture. Måske er det kroppen, der føles anderledes. Måske er det svært helt at sætte ord på, hvad der er forandret.
Derfor starter vi ikke med at bede dig vælge en behandling. Vi starter med at forstå dig, dine symptomer og din situation, så vi sammen kan finde ud af, hvad der giver mening for netop dig.
Hos Menokind Care arbejder vi med både medicinske og ikke-medicinske indsatser. De kan stå alene eller kombineres, afhængigt af dine symptomer, dine ønsker og den faglige vurdering.
Hormonbehandling
Hvis hormonbehandling er relevant for dig, arbejder vi i overensstemmelse med gældende kliniske retningslinjer.
Behandlingen tilpasses din situation og kan gives som plaster, spray. gel, tabletter, creme eller vaginal behandling – afhængigt af dine symptomer, præferencer og den medicinske vurdering.
Ikke-hormonel behandling
Ikke alle symptomer kræver hormonbehandling. For nogle kvinder giver andre behandlingsformer bedre mening – enten alene eller som supplement.
Det kan blandt andet være relevant, hvis du oplever søvnforstyrrelser, humørforandringer, vægtudfordringer, nedsat libido eller andre gener, der ofte følger med de hormonelle forandringer i midtlivet.
Kost, vægt og metabolisk sundhed
Hormonelle forandringer kan påvirke både appetit, vægt, kropssammensætning og stofskifte.
Hvis det er relevant for dig, kan kostvejledning og vægtrelaterede indsatser indgå som en del af dit forløb. Fokus er ikke hurtige løsninger, men en tilgang, der tager højde for kroppens biologiske forandringer og det liv, du skal have til at fungere.
I udvalgte tilfælde kan kostvejledning indgå som en del af et forløb, hvor lægen vurderer, at medicinsk behandling også er relevant.
Livsstil og støtte
Overgangsalderen påvirker sjældent kun kroppen. Derfor ser vi også på de faktorer, der påvirker din hverdag og trivsel.
Vi kan hjælpe med støtte til søvn, bevægelse, stressbelastning og andre områder, der har betydning for, hvordan du har det – altid som en del af den samlede vurdering af din situation.
Kan I justere en behandling, jeg allerede er i?
Ja, selvfølgelig.
Mange af de kvinder, vi taler med, er allerede i behandling, når de kommer til os. Nogle oplever, at symptomerne ikke er blevet bedre. Andre er i tvivl om dosis, har fået bivirkninger eller er usikre på, om behandlingen overhovedet er den rigtige.
I så fald ser vi på dit forløb i sin helhed. Vi gennemgår den behandling, du allerede får, og vurderer blandt andet præparat, dosis, administrationsform og sammenhængen mellem behandlingen og dine symptomer.
Målet er ikke nødvendigvis at starte forfra, men at skabe klarhed og hjælpe dig videre med den behandling, du allerede er i. I nogle tilfælde kræver det små justeringer. I andre tilfælde giver det mening at tænke i en anden retning.
Følger I officielle kliniske retningslinjer?
Ja, absolut.
Alle vurderinger og behandlinger hos Menokind Care tager udgangspunkt i gældende nationale og internationale retningslinjer for behandling af kvinder i overgangsalderen, herunder anbefalinger fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG), NICE (National Institute for Health and Care Excellence), British Menopause Society (BMS) og International Menopause Society (IMS).
Det gælder både hormonbehandling, ikke-hormonel behandling og den løbende opfølgning undervejs.
Samtidig ved vi, at overgangsalderen ikke ser ens ud fra kvinde til kvinde. Derfor handler god behandling ikke kun om at følge retningslinjerne, men også om at forstå den person, der sidder på den anden side af skærmen.
Målet er at finde den løsning, der er fagligt forsvarlig og giver mening i netop din situation.
Hvordan kan I vurdere mig uden en fysisk undersøgelse?
Vurdering af overgangsalderen bygger i langt de fleste tilfælde ikke på en fysisk undersøgelse, men på en grundig gennemgang af symptomer, blødningsmønster, alder, eventuel hormonbehandling og relevant helbredshistorik.
Det skyldes, at overgangsalderen først og fremmest er en klinisk diagnose. Symptomerne kan vise sig på mange forskellige måder og varierer ofte over tid. Derfor er det den samlede historie og sammenhængen mellem symptomerne, der er afgørende for vurderingen.
Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) anbefaler ikke rutinemæssig gynækologisk undersøgelse eller ultralydsscanning som led i vurdering af overgangsalderen. For de fleste kvinder er en grundig samtale derfor det vigtigste redskab til at afklare, om symptomerne kan skyldes hormonelle forandringer, og om behandling kan være relevant.
Onlineformatet giver mulighed for netop den fordybelse. Vi har tid til at gennemgå hele symptombilledet, stille de relevante opfølgende spørgsmål og foretage en faglig vurdering på baggrund af den samlede situation.
Hvis der opstår symptomer eller forhold, som kræver fysisk undersøgelse, ultralydsscanning eller anden udredning, er det naturligvis en del af vores ansvar at identificere det og hjælpe dig videre til den rette undersøgelse.
Hvad koster I – og hvad er inkluderet?
Hos Menokind Care kan du vælge mellem forskellige konsultationstyper og forløb afhængigt af dine behov, din helbredssituation og den faglige vurdering ved de indlendende spørgsmål før booking.
Menopausekonsultation – online – specialsygeplejerske
Konsultationen hos vores specialsygeplejerske er for dig, der ønsker en grundig medicinsk vurdering af dine symptomer, dit hormonelle stadie, dine behandlingsmuligheder og en plan.
Priser
• Førstegangskonsultation (30–40 min, online): 1.800 kr.
• Opfølgning (20–30 min, online): 1.100 kr.
Forløb
• Mini: 1 indledende + 1 opfølgende konsultation: 2.700 kr.
• Midi: 1 indledende + 3 opfølgende konsultationer: 4.700 kr.
• Maxi: 1 indledende + 4 opfølgende konsultationer: 5.500 kr.
Den digitale konsultation inkluderer:
Den digitale konsultation inkluderer:
– Grundig gennemgang af dine symptomer, din helbredshistorik og dit hormonelle stadie
– Faglig vurdering af, om dine symptomer kan hænge sammen med overgangsalderen
– Gennemgang af relevante behandlingsmuligheder
– Individuel behandlingsplan med konkrete anbefalinger
– Recept, hvis det efter en samlet vurdering er relevant og forsvarligt
– Adgang til sikker beskedtråd mellem konsultationerne, hvor du kan få støtte og hjælp
Menopausekonsultation – online – læge
Lægekonsultationen er for dig, hvor de indlendende spørgsmål før booking har identificeret forhold, der kræver lægefaglig vurdering, fx ved kontraindikationer, komplekse symptombilleder eller anden relevant helbredshistorik.
Priser
• Førstegangskonsultation (30–40 min, online): 2.200 kr.
• Opfølgning (20–30 min, online): 1.500 kr.
Forløb
• Mini: 1 indledende + 1 opfølgende konsultation: 3.500 kr.
• Midi: 1 indledende + 3 opfølgende konsultationer: 6.300 kr.
• Maxi: 1 indledende + 4 opfølgende konsultationer: 7.500 kr.
Konsultationen inkluderer:
– Grundig gennemgang af symptomer og helbredshistorik
– Lægefaglig vurdering af behandlingsmuligheder
– Individuel behandlingsplan med konkrete anbefalinger
– Recept, hvis det efter en samlet vurdering er relevant og forsvarligt
– Adgang til sikker beskedtråd mellem konsultationerne, hvor du kan få støtte og hjælp
Menopausekonsultation – fysisk og online (København og Aarhus)
Til dig, der har behov for en fysisk, gynækologisk vurdering – enten som første skridt eller som led i et eksisterende forløb.
Priser
• Førstegangskonsultation (30–40 min, fysisk): 3.500 kr.
• Opfølgning (20–30 min, online): 1.500 kr.
Forløb
• Mini: 1 indledende + 1 opfølgende konsultation: 4.800 kr.
• Midi: 1 indledende + 3 opfølgende konsultationer: 7.600 kr.
• Maxi 1 indledende + 4 opfølgende konsultationer: 8.800 kr.
Den fysiske konsultation inkluderer:
– Klinisk undersøgelse
– Ultralydsscanning af livmoder, slimhinde og æggestokke
– Lægefaglig vurdering af behandlingsmuligheder
– Individuel behandlingsplan med konkrete anbefalinger
– Recept, hvis det efter en samlet vurdering er relevant og forsvarligt
– Adgang til sikker beskedtråd mellem konsultationerne, hvor du kan få støtte og hjælp
Testosteronkonsultation – online
En fokuseret faglig vurdering af, om testosteron kan være relevant som led i behandling.
Pris
• Testosteron-vurdering (20–30 min, online): 1.800 kr.
• Opfølgning (20–30 min, online): 1.100 kr.
Der er ikke behov for testosteronmåling før opstart, men du skal tre måneder efter opstart have taget blodprøver.
Blodprøver kan tages hos egen læge eller bookes gennem os til 800 kr.
Anbefaler I én eller flere konsultationer?
I langt de fleste tilfælde anbefaler vi et forløb frem for en enkeltstående konsultation.
Det skyldes, at overgangsalderen ikke er en statisk tilstand, men en biologisk proces, der udvikler sig over tid. Symptomer kan ændre karakter, og det samme kan dine behov og den behandling, der giver bedst mening for dig.
For mange er den første konsultation begyndelsen på en proces snarere end en endelig løsning. Det tager tid at vurdere effekten af en behandling, og nogle gange er der behov for justeringer undervejs.
Et forløb giver mulighed for løbende at følge udviklingen, vurdere effekten af behandlingen og tilpasse planen, hvis dine symptomer eller behov ændrer sig.
For nogle er et kort forløb med én eller to opfølgninger tilstrækkeligt. For andre giver det mening med tættere opfølgning over længere tid. Det afhænger altid af din situation, dine symptomer og dine ønsker.
Hvem er det, der behandler mig?
Hos Menokind Care bliver du behandlet af både speciallæger og specialsygeplejersker med specifik erfaring i overgangsalder og hormonelle forandringer.
Vi arbejder målrettet med kvinders midtliv og de komplekse, sammensatte symptombilleder, der ofte opstår i denne fase.
Det betyder, at du ikke møder en behandler, der lejlighedsvis har menopause-patienter i konsultation, men fagpersoner, for hvem hormonelle forandringer, behandlingsvalg og opfølgning er et kerneområde.
Hvem har det lægefaglige ansvar?
Menokind Care drives med et tydeligt lægefagligt ansvar.
Vores virksomhedsansvarlige læge og vores behandlingsansvarlige læge er begge speciallæger i gynækologi og obstetrik og har det overordnede ansvar for de lægefaglige rammer, kvalitetssikring og kliniske retningslinjer i Menokind Care.
Alle forløb er forankret i lægelig vurdering, og der er klare rammer for, hvem der kan ordinere behandling, justere medicin og vurdere risici og kontraindikationer.
Det betyder, at der altid er lægefaglig involvering, når det er nødvendigt, og at der er klare grænser for, hvad der kan håndteres i et onlineforløb, og hvornår der skal henvises videre i sundhedsvæsenet.
Det er en grundlæggende del af vores faglige ansvar og af den patientsikkerhed, vi bygger klinikken på.
Hvordan er kontakten mellem konsultationerne?
Kontakten mellem videokonsultationerne er tæt.
Mange oplever, at der opstår spørgsmål undervejs i et forløb. Det kan være i forbindelse med opstart eller justering af behandling, nye symptomer, ændringer i blødningsmønsteret, bivirkninger eller usikkerhed om, hvorvidt det, man oplever, er en forventelig del af processen.
Vi ved også, at overgangsalderen sjældent passer ind i faste konsultationstidspunkter. Tanker og spørgsmål opstår ofte, når man står midt i hverdagen – ikke nødvendigvis den dag, man har en tid i kalenderen.
Derfor har du mulighed for skriftlig kontakt mellem konsultationerne. Her kan du stille spørgsmål, dele dine erfaringer og give status på, hvordan du har det undervejs. Vi opfordrer faktisk til, at du bruger den mulighed. Jo mere vi ved om, hvordan du reagerer på en behandling, desto bedre kan vi hjælpe dig videre.
For mange kvinder er det netop mellem konsultationerne, at de vigtigste observationer opstår. Måske sover du pludselig bedre. Måske er hedeturene blevet færre. Måske er humøret ændret. Eller måske oplever du noget, der gør dig usikker. Alt det kan være værdifuld information i det videre forløb.
For os er et godt forløb derfor ikke kun de minutter, vi taler sammen på video. Det handler også om at skabe sammenhæng, tryghed og kontinuitet mellem konsultationerne, så du ikke står alene med spørgsmålene undervejs.
Er hormoner altid løsningen?
Nej, så enkelt kan det ikke siges.
Hos Menokind Care er formålet ikke at få alle kvinder ind i den samme behandling, men at vurdere, hvad der giver mest mening i netop din situation – og hvornår.
For nogle kvinder er hormonbehandling en vigtig del af løsningen. For andre giver det mening at kombinere hormonbehandling med andre indsatser, og for nogle er en ikke-hormonel tilgang det bedste sted at starte.
Valg af behandling handler om både effekt, sikkerhed og tolerabilitet. Det handler også om dine symptomer, din helbredshistorik, dine præferencer og den fase af overgangsalderen, du befinder dig i.
Der kan være gode grunde til at starte behandling, justere den, kombinere den med andre tiltag – eller bevidst vente, hvis det er det, der giver bedst mening.
Overgangsalderen følger kort sagt ikke markedsføringslogik. Den følger biologi. Derfor skal behandlingen tilpasses den enkelte kvinde og løbende vurderes, så den passer til dig og den situation, du står i.
Hvordan fungerer receptfornyelse?
Receptfornyelse er en del af et struktureret og fagligt ansvarligt behandlingsforløb.
Når du starter hormonbehandling, udstedes recepten i første omgang med en gyldighed på 3 måneder. Det gør vi, fordi de første måneder ofte bruges på at vurdere, hvordan du reagerer på behandlingen, og om der er behov for justeringer af dosis, præparat eller behandlingsform.
For mange kvinder er det netop i denne periode, at de første erfaringer og observationer begynder at tegne et tydeligere billede af, hvad der fungerer bedst.
Når behandlingen er faldet på plads, og vi har fulgt op på effekt, eventuelle bivirkninger og den samlede behandlingsplan, kan der udstedes recept med længere gyldighed.
Efter den anden opfølgende konsultation kan der, hvis behandlingen er stabil, udstedes recept med en gyldighed på 6 måneder.
Skal jeg have taget blodprøver?
Ikke nødvendigvis.
For de fleste kvinder stilles vurderingen af overgangsalderen på baggrund af symptomer, alder, menstruationsmønster og helbredshistorik. Blodprøver er derfor sjældent nødvendige for at afgøre, om der kan være tale om overgangsalder.
Der er dog situationer, hvor blodprøver kan være relevante som led i udredning eller opfølgning. Det kan eksempelvis være ved tidlig overgangsalder, særlige symptombilleder, mistanke om andre medicinske årsager til symptomerne eller som led i vurdering af behandling.
Blodprøver kan også være relevante, hvis der er mistanke om, at hormonbehandling ikke optages som forventet, eller hvis vi ønsker at følge bestemte behandlinger tættere, eksempelvis ved testosteronbehandling.
Om der er behov for blodprøver, afhænger derfor altid af din situation og den samlede faglige vurdering.
Målet er kort sagt ikke at tage flest mulige blodprøver, men de rigtige blodprøver, når de kan hjælpe os med at træffe bedre beslutninger.
Kan min egen læge overtage behandlingen?
Ja, i mange tilfælde.
Når din behandling er stabil, kan vi udarbejde en epikrise til din egen læge med en beskrivelse af symptomer, vurdering, behandling og anbefalinger til den videre opfølgning.
Det er altid din egen læge, der beslutter, om vedkommende ønsker at overtage behandlingen og receptfornyelsen, men mange kvinder vælger denne løsning, når behandlingen er faldet på plads.
Hvis der senere opstår behov for justeringer eller ny vurdering, er du naturligvis altid velkommen tilbage.
Bliv en del af vores community
Menokind er også et fællesskab. Her behøver du ikke forklare dig halvt ihjel — du kan bare være. Du kan, blandt 31.000 kvinder på Facebook og 43.000 på Instagram, dele oplevelser, stille spørgsmål, finde støtte og spejle dig i andre kvinder, der står midt i det samme.
Bliv en del af vores community. 31.000 kvinder er allerede medlemmer.
Ikke sikker på næste skridt?
Book en gratis 15-minutters afklarende samtale og få overblik over dine muligheder hos Menokind Care.
SPØRGSMÅL INDEN BOOKING
I tvivl? Book en gratis 15-minutters snak, hvor vi sammen taler om dine muligheder. Samtalen giver dig et overblik over dine muligheder hos Menokind Care.
Få seneste nyt
Menokinds nyhedsbrev
Hver uge undersøger vi — blandt meget andet, hvad forskningen siger om hormoner, hjerne, psyke og søvn. Og vi bringer det til dig i et format, der er til at forstå og til at stole på.
