Velkommen til Menokind Care

Kvindesundhed. Skabt af kvinder der selv er i overgangsalder.

Vi kender udfordringerne. At finde faglig hjælp. At blive taget alvorligt. At få adgang til behandling, der faktisk giver mening. Fordi vi selv har stået i det. Vi satte os for at bygge den sundhedshjælp, vi selv manglede – og som vi alle fortjener.

6%

af kvinder i overgangsalderen modtager den rette behandling. Det er ikke godt nok.

Forklaret og håndteret

Hos Menokind Care starter vi med at lytte. Fordi vi husker, hvordan det føles ikke at blive hørt. Og vi skaber individuelle forløb, der tager udgangspunkt i dine symptomer og din situation. Fordi vi ved, at overgangsalderen ikke er ens for alle.

FÅ HJÆLP OG STØTTE UANSET

Er dine symptomer heller ikke 'slemme nok'?

Vi hører det igen og igen. Kvinder opsøger deres læge med uforklarlig vægtøgning, hedeture og en lang række andre symptomer – og får at vide, at det endnu ikke er “slemt nok”.

Hos Menokind Care mener vi, at man ikke skal vente på, at symptomerne styrer hverdagen, før man får hjælp. Vi går trods alt heller ikke først til optikeren, når vi har minus 9 på begge øjne.

Overgangsalderen er ikke et spørgsmål om at holde ud – men om at forstå, hvad der sker, og lindre symptomer.

Det er aldrig for tidligt Eller for sent

Mange tror, at man først kan få hjælp, når menstruationen er stoppet. Det passer ikke.

Perimenopausen kan være den mest udfordrende fase, netop fordi hormonerne svinger, og symptomerne kan komme og gå. Også her kan der være brug for støtte og behandling.

Andre har levet med gener i årevis og har fået indtryk af, at tiden for hjælp er forpasset. Det passer heller ikke. Også længe efter menopausen kan der være behov for behandling, justering og støtte.

Hos Menokind Care hjælper vi både i perimenopause, overgangsalder og tiden efter.

Der findes ganske enkelt ikke et rigtigt eller forkert tidspunkt at tage sig selv alvorligt.

Vores værdier

Forandring kræver mere end intentioner. Hos Menokind arbejder vi ud fra klare menneskelige og faglige principper, som guider vores beslutninger, vores samarbejde og vores måde at møde dig på.

Vi har blik for udvikling

Sundhed er i bevægelse. Det er vi også. Vi bruger digitale løsninger og ny viden, når de giver bedre overblik, lettere adgang og mere sammenhængende forløb.

Ikke for at være først – men for at gøre behandlingen bedre og mere tilgængelig for dig.

Vi arbejder forskningsbaseret


Vi arbejder forskningsbaseret


Vores anbefalinger bygger på opdateret forskning, kliniske retningslinjer og faglig erfaring.

Vi holder os orienteret, justerer vores praksis, når evidensen ændrer sig, og tager ansvar for det, vi tilbyder.

Det er sådan, vi sikrer, at behandlingen er både sikker og relevant.

Vi arbejder med støtte og kontinuitet


Vi arbejder med støtte og kontinuitet


Overgangsalderen påvirker mere end kroppen alene – også hverdagen, relationer og selvforståelsen. Derfor ser vi behandling som et forløb, ikke som en enkelt samtale.

Vi følger op, justerer undervejs og er der, når der opstår nye spørgsmål.

Målet er, at du ikke skal stå alene med det, der ændrer sig.

Vi arbejder med empati og respekt

Vi arbejder med empati og respekt

At blive taget alvorligt gør en forskel. Ikke som en ekstra kvalitet, men som en faglig nødvendighed.

Hos os skal du kunne tale åbent om det, der fylder, og føle dig mødt med forståelse, ro og ordentlighed – også når det, du oplever, er svært at sætte ord på.

God behandling begynder med at blive lyttet til.

Digital – men nærværende

Menokind Care er en digital klinik. Det betyder, at du kan få hjælp, uanset hvor du bor. Men digital betyder ikke distanceret.

Det betyder, at samtalen foregår i ro, på dine præmisser, med tid til at forstå sammenhængene i din krop og dit liv.

Du møder menopauseeksperter, som kender overgangsalderen indefra – og som tager dine symptomer alvorligt, også når de ikke passer ind i én kasse.

Her er ingen hurtige løsninger, men faglighed, nærvær og en fælles forståelse af, hvad der er på spil.

Støtte i 30’erne, 40’erne og 50’erne

Det er hverken for tidligt eller for sent. Uanset hvor du er i din livsfase, møder vi dig med den hjælp, der giver mening for dig.

Samtaler med plads til virkeligheden

God menopausebehandling kræver tid. Tid til at tale om symptomer, men også om arbejde, relationer, søvn og belastning. Tid til at stille spørgsmål. Tid til at forstå, hvad der sker, og hvorfor.

Hos os er samtalen, og kommunikationen mellem konsultationerne, en vigtig del af behandlingen. Vi tror på, at viden og overblik giver ro – og at ro gør det lettere at træffe gode valg.

Få seneste nyt

Menokinds nyhedsbrev

Hver uge undersøger vi — blandt meget andet, hvad forskningen siger om hormoner, hjerne, psyke og søvn. Og vi bringer det til dig i et format, der er til at forstå og til at stole på.

Ikke sikker på næste skridt?

Book en gratis 15-minutters afklarende samtale og få overblik over dine muligheder hos Menokind Care.