Behandling: Perimenopause Perimenopause Perimenopause

Perimenopausen starter længe før nogen fortæller dig, hvad det er

Din menstruation er der stadig. Men søvnen er væk. Humøret er ustabilt. Kroppen reagerer anderledes. Og ingen har forklaret dig hvorfor.

Perimenopause er årene, hvor hormonerne begynder at ændre sig – længe før menstruationen stopper. Og for mange kvinder er det her, symptomerne for alvor begynder. Det er ikke tilfældigt. Og det er ikke dig, der er forkert.

80%

af alle kvinder har gener ved overgangsalderen.


Vi er eksperter i menopause og postmenopause

I postmenopausen er hormonproduktionen markant reduceret, og kroppen skal fungere med et vedvarende østrogenunderskud. Hos Menokind Care er vi specialiseret i netop denne del af overgangsalderen, hvor symptomerne ofte er mere stabile – men ikke nødvendigvis mildere.

Spænd sikkerhedsbæltet

Hormoner danser ikke pænt – især ikke i perimenopausen

I perimenopausen falder progesteron tungt, men østrogenniveauet svinger op og ned – nogle gange voldsomt – før det over tid bevæger sig mod menopausen.

Det er netop de udsving, der kan udløse symptomer som uregelmæssige blødninger, hedeture, søvnproblemer, humørforandringer, angst, vægtforandringer og kognitive udfordringer.

Det kan føles som om kroppen gør modstand. I virkeligheden er den i omstilling. Og den reagerer helt rationelt på hormonelle udsving.

Nul bagatellisering

Perimenopause viser sig sjældent ens. Og derfor findes der ikke én universel behandling

Det er netop derfor, perimenopause lidt for tit bliver forklaret som stress, travlhed eller “du er bare ved at blive ældre.” Sandheden er, at hormonerne for mange kvinder er en væsentlig del af forklaringen.

Hos Menokind Care ser vi perimenopause som en fase, der kræver forståelse – ikke bagatellisering, og vi arbejder med både hormonelle og ikke-hormonelle tilgange.

a woman in a blue coat is walking down the street
Nej nej og atter nej!

Nej, du behøver ikke vente, til menstruationen stopper

Mange kvinder oplever deres mest belastende symptomer i perimenopausen. Og alligevel får de ofte mindst hjælp netop dér.

Hos Menokind Care hjælper vi med at skabe overblik, faglig ro og en plan, der giver mening i en fase, hvor kroppen forandrer sig, men endnu ikke er landet – og hvor det giver mening at gøre noget.

Støtte - også i perimenopausen

Tænker du at, du er for tidlig på den? Det er du ikke. Uanset hvor du er i din livsfase, møder vi dig med den hjælp, der giver mening for dig.

Sådan fungerer det

Ingen ventetid. Ingen unødige omveje. At booke en tid, få hjælp og støtte har aldrig været nemmere.

4

Vi starter med at forstå din situation


Dit forløb hos Menokind Care begynder med en struktureret triagering. Her deler du dine symptomer, dit helbred og dine hormonelle forhold, så vi får et nuanceret billede af din situation allerede fra start.

Triageringen hjælper os med at vurdere, hvilken type hjælp der er relevant for dig, og sikrer, at du booker den rette konsultation — hos den rette fagperson — fra begyndelsen.

Det giver ro. Og det giver bedre samtaler.

9

Vi forbereder os grundigt — og møder dig i konsultationen


Efter booking udfylder du en mere omfattende sundhedsfaglig screening. Den gennemgås forud for din konsultation, så tiden sammen bruges på det, der kræver faglig vurdering, refleksion og dialog — ikke på at indsamle basale oplysninger.

Selve konsultationen foregår online.

Her taler vi dine symptomer, din livssituation og dine muligheder igennem i et tempo, der giver plads til spørgsmål, nuancer og fælles beslutninger.

3

Vi følger op — også efter samtalen


Når konsultationen er afsluttet, står du ikke alene. Du får en klar opsummering af samtalen og mulighed for at kommunikere med os via sikre kanaler, hvis der opstår spørgsmål eller behov for justering.

Opfølgning sker, når det er fagligt relevant — og altid med kontinuitet i dit forløb.

Det samme behandlerteam følger dig, så din historie ikke skal gentages, og så justeringer sker med forståelse for helheden.

HURTIG OG EFFEKTIV HJÆLP

Hos Menokind Care har vi bygget vores arbejde op omkring det, der ofte mangler i mødet med overgangsalderen: tid, specialviden og sammenhæng.

Alle dine Fordele

Specialiseret viden om overgangsalder og hormonel sundhed

Digital adgang til konsultationer uanset bopæl

Opfølgning og kontakt mellem konsultationer

Fleksibel planlægning, der kan passes ind i hverdagen

Mulighed for medicinsk behandling, når det er fagligt indiceret

Rådgivning om psyke, kost, livsstil og metabolisk sundhed

Forløb tilpasset den enkelte og justeret over tid

Menokind Care

Traditionelt udbud

Der findes ikke kun én løsning

Der findes ikke én rigtig måde at håndtere menopause på. Det afhænger af symptomer, helbred, livssituation og præferencer.

Hormonel behandling

Hormonel behandling kan i udvalgte tilfælde være relevant i perimenopausen – særligt ved generende symptomer, der påvirker søvn, trivsel eller funktionsniveau.

Hos os vurderes vi hormonel behandling individuelt, tilpasset i type, dosis og administrationsform og justerer løbende i takt med hormonelle ændringer

Bemærk! En konsultation hos Menokind Care fører ikke automatisk til hormonbehandling.

Ikke-hormonel behandling

Hormoner er ikke den eneste mulighed. Vi arbejder også med ikke-hormonel medicinsk behandling af specifikke symptomer, herunder søvnforstyrrelser, hedeture, humør- og angstrelaterede symptomer og smerter og ubehag.

Valget afhænger af symptombillede, helbred og præferencer og indgår altid i en samlet faglig vurdering.

Diætist og metabolisk rådgivning

I perimenopausen oplever mange kvinder ændringer i vægt, appetit, blodsukker og energiniveau, ofte uden at de spiser eller lever anderledes end tidligere.

Hos Menokind Care arbejder vi med metabolisk sundhed i en perimenopausal kontekst, hvor rådgivningen tilpasses individuelt og tager udgangspunkt i hormonel og metabolisk regulering frem for kalorier.

Vi ser på samspillet mellem hormoner, søvn og stress og vurderer samtidig, hvornår medicinsk behandling kan være relevant som en del af indsatsen.

Rådgivningen varetages af både diætist og læge og indgår som en integreret del af et samlet forløb.

Livsstil, søvn og mentale strategier

Perimenopausen påvirker ikke kun hormonerne, men også søvn, belastning, restitution og mental trivsel.

Derfor arbejder vi hos Menokind Care også med søvn og døgnrytme, med håndtering af stress og belastning og – hvor det er fagligt relevant – med coaching og/eller kognitiv adfærdsterapi (CBT).

Samtidig har vi fokus på realistiske livsstilsjusteringer, der kan fastholdes over tid.

Ofte er det netop kombinationen af medicinsk og ikke-medicinsk støtte, der giver den bedste og mest holdbare effekt.

Få seneste nyt

Menokinds nyhedsbrev

Hver uge undersøger vi — blandt meget andet, hvad forskningen siger om hormoner, hjerne, psyke og søvn. Og vi bringer det til dig i et format, der er til at forstå og til at stole på.

Ikke sikker på næste skridt?

Book en gratis 15-minutters afklarende samtale og få overblik over dine muligheder hos Menokind Care.